Naturvidenskabelige kampagner skal bearbejde fordomme og understøtte interessefællesskaber

Denne foranalyse indeholder 6 anbefalinger til naturvidenskabelige kampagner der skal skabe interesse for naturvidenskab hos børn og unge.

NEUC har for Undervisningsministeriet gennemført en foranalyse, der skal danne grundlag for nationale naturvidenskabelige kampagner, som et led i udmøntningen af den nationale naturvidenskabsstrategi. Anbefalingerne peger på flere indsatser for at bearbejde fordomme og antagelser om naturvidenskab og STEM og om personer, der arbejder inden for naturvidenskab og STEM. Dette med udgangspunkt i naturvidenskabelige fortællinger, som sætter fokus på naturvidenskabens spændende og forunderlige verden.